1. familien hørte til den øverste del af

1. Indledning
Den 16. december 1775 kom Jane Austen til verden. Hun var den næstyngste i en søskende flok på
otte bestående af to piger og seks drenge, og familien hørte til den øverste del af middelklassen, idet
hendes far var præst. Faren spillede en væsentlig rolle i Jane Austens liv, for han sørgede ikke blot
for at hans børn – piger såvel som drenge – fik en grad af uddannelse og blev mere eller mindre
lærde, men sammen med resten af familien støttede han op om Jane Austens skriverier. Jane Austen
skrev således i en tidlig alder komedier, vers og andre litterære fremstillinger, og i årene 1811 til
1818 lykkes det hende at få udgivet, hvad der i dag må siges at være hendes seks hovedværker. En
af disse romaner er “Pride and Prejudice”, som skulle vise sig at blive en af Austens mest populære
værker.
Men hvordan var denne foranderlige verden, som Jane Austen oplevede, egentlig? Hvordan var
situationen økonomisk, socialt og mellem kønnene? Kan man betragte romanen som værende et
realistisk billede på datidens England? – Og i hvor høj grad? Havde Jane Austen en hensigt med
“Pride and Prejudice”? – og hvilken? Hvordan blev bogen modtaget af samtiden? Og hvorfor bliver
den til stadighed flittigt læst over hele verden den dag i dag?
I min opgave vil jeg tage fat i og forsøge at besvare alle disse spørgsmål. Først vil jeg undersøge og
belyse den historiske periode, hvori Jane Austen levede og udgav sine bøger. Jeg vil i min
redegørelse særligt beskrive den sociale struktur, kvindernes position og deres vilkår, da
kvindeskikkelserne i romanen spiller en central rolle. Næst vil jeg analysere og fortolke “Pride and
Prejudice”. Her vil jeg fokusere på nogle af personerne – som jeg har udvalgt på baggrund af deres
rolle i romanen – og miljøet, samt titlen og de temaer bogen tager op. På baggrund af min
redegørelse for samtiden og min analyse af “Pride and Prejudice” vil jeg forsøge at besvare mine
ovenfor stillede spørgsmål startende med at diskutere, om kvindeskikkelserne i romanen giver et
realistisk billede på kvindernes situation dengang. Herefter vil jeg se på udtalelser fra forskellige
personer, som levede dengang, og vurdere mulige årsager til, hvorfor “Pride and Prejudice” er så
populær i dag. Afslutningsvis vil jeg se på, hvad hendes hensigt kan have været, og hvilke
budskaber bogen sender.
“Pride and Prejudice” Jane Austen, hendes samtid og samtidens kvinder
Side 2 af 21
2. Jane Austens tid
2.1 Den industrielle revolution
Når man taler om 1800-tallet, kan man ikke undgå at komme ind på den industrielle revolution, idet
den spillede en central rolle for samfundets facetter. Derved bliver den også vigtig for forståelsen af
situationen, som Jane Austen og hendes samtid stod i. Hvis man kaster et blik på nogle mere eller
mindre almene træk ved en industriel revolution, vil man hurtigt se, at en sådan skaber
gennemgribende ændringer i et samfund. Blandt ændringerne kan nævnes en omformning af den
økonomiske aktivitet således, at denne bliver en produktion for et nationalt eller internationalt
marked frem for at foregå på et mere landsbymæssigt eller familiært niveau. I den forbindelse vil
der ske ændringer i landbruget såvel som i bybilledet, der vil opstå nye krav til handlen og
produktionsformen og nye samfundsklasser og –normer vil opstå. Alt dette var også tilfældet i
England. Det skal dog påpeges, at der til stadighed er en diskussion om, hvorledes årsagskæden for
den industrielle revolution i England bør opstilles, og hvorvidt dette overhovedet er muligt1
. Dog
kan man generelt sige, at der er tale om et gensidigt samspil mellem økonomiske, politiske og
demografiske faktorer2
.
På trods af en usikkerhed, grundet mangelfulde folketællinger indtil 1800-tallet, har man kunnet
påvise en stigning i folketallet siden midten af 1700-tallet. Denne vækst i befolkningen kan
forklares gennem de færre epidemier og pestens forsvinden, hvilket muligvis skyldes en forbedring
af den hygiejniske standard, samt gennem væsentligt bedre ernæringsbetingelserne og det faktum, at
man samtidig opdagede og begyndte at foretage vaccinationer. Sammen leder disse faktorer til en
overskudsbefolkning, hvilket skal vise sig at være en ret væsentligt for udviklingen3
.
På landbrugsfronten oplevede befolkningen dels en omorganisering samt en kommercialisering og
markedsorientering, og dels tekniske forbedringer. Førstnævnte bestod i en udvikling fra
landsbyfællesskab og fæstebønder til individuelle selvejere. Netop denne øgede grad af
individualitet åbnede op til muligheden for at forsøge sig ad med nye afgrøder og nye metoder og
derved udvikle de tekniske forbedringer. For eksempel brød man med landsbyfællesskabernes faste
rotation mellem bestemte afgrøder og braklægning. I stedet afprøvede man nye sorter som roer og
kløver, og man fandt ud af at undgå at være nødt til at ligge markerne brak. Det gav sig afkast i et

1
Jensen, Erik (1982): spalte 1-5
2 Blom, Ida (1992): s. 595
3
Syskind, Casper (1988): s. 13.
“Pride and Prejudice” Jane Austen, hendes samtid og samtidens kvinder
Side 3 af 21
større høstudbytte, som bevirkede en positivt selvforstærkende proces, idet der var mere foder til
husdyrene som kunne yde mere gødning, som igen ydede til fordel for udbyttet af høsten. Som
nævnt skete der i samme periode også en markedsorientering forstået således, at man satte større
fokus på investeringer, omkostninger og afsætningsmuligheder end hidtil, hvor man havde bestræbt
sig på at være selvforsynende4
.
Inden for handel var der under den industrielle revolution tale om en merkantilistisk stræben. Den
voksende befolkning og den ekspanderende udenrigshandel genererede en øget efterspørgsel, som
lagde et større pres på produktionen, hvilket inspirerede til og muliggjorde afprøvning af nye
produktionsmetoder. Der var tale om en enorm handelsaktivitet med kolonierne, Østersøen, Afrika,
Amerika og Asien. Råstoffer blev sejlet til England, hvor de blev bearbejdet og solgt videre. Derved
blev England tilført store mængder kapital og en del nye varer. Dette faktum i sammenspil med den
øgede effektivitet på landet og overskudsbefolkningen ledte til en urbanisering, idet arbejdskraften
vandrede fra land til by5
. Udvidelsen af byerne gav anledning til en større indenrigshandel, som
stillede krav til kommunikationen og infrastrukturen. Den tilførte kapital blev således investeret i
både nye teknologiske opfindelser6
og vej- og kanalbyggeri7
.
De nye varer betød nye markeder, men også at industrien blev sat overfor krav om en hurtigere og
mere effektiv produktion. Det betød, at den hidtil håndværksmæssige produktion, med det formål at
være selvforsynende, ikke længere var holdbar: det gik simpelthen for langsomt, og afkastet var for
småt8
. Denne situation affødte oprettelsen af fabrikker og indførelsen af en ny teknik:
“samlebåndsteknikken”
9
. Gennem specialisering i arbejdet og omorganisering af processen ved
bearbejdning og fremstilling af varer var grundlaget for et effektivt fabrikssystem lagt10
.
2.2 Samfundsklasserne og kvinderne
Med udviklingen på landet og befolkningsvæksten stod England pludselig med en hel del fri
arbejdskraft, og med fabrikssystemet fik en del af disse arbejdsløse et sted at sælge deres
arbejdskraft. Herved blev middelklassen delt, og der opstod en ny samfundsgruppe: arbejderklassen.
Denne nye klasse bestod af fabriksarbejdere, som stod i stor kontrast og modstrid til

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

4 Ditlevsen, Peter (1980): s. 51-52 og Jensen, Erik (1982): spalte 14-15.
5 Ditlevsen, Peter (1980): tabel 4.1.1 s. 107
6
F.eks.: dampmaskinen, mekanisering af maskiner i tekstilindustrien.
7
Jensen, Erik: spalte 25, 27-28, 30-31 og Ditlevsen, Peter (1980): s. 65
8
Syskind, Casper (1988): s. 12.
9
F.eks. Adam Smiths skildring af fremstillingen af knappenåle (se Jensen, Erik (1982): spalte 218-219).
10 Ditlevsen, Peter (1980): s. 72
“Pride and Prejudice” Jane Austen, hendes samtid og samtidens kvinder
Side 4 af 21
fabriksherrerne. Mens sidstnævnte ejede fabrikkerne og så til at produktionen foregik som ønsket og
med det formål at generere profit og økonomisk overskud, så skete dette på bekostning af
fabriksarbejderne. Fabriksherrerne havde interesse i, at lønningerne var så lave som muligt og at
maskinerne blev udnyttet optimalt. De lave lønninger betød, at en stor del af fabriksarbejderne
levede omkring sultegrænsen, og for at få det maksimale ud af maskinerne var arbejdsdagene
utroligt lange og præget af tilsidesættelse af egne behov for at følge maskinernes rytme og de
strenge regler. Derudover var arbejdspladsernes forhold og klima dårlige og sundhedsskadelige11
,
og vilkårene i byerne generelt var også utrolig ringe og sundhedsfarlige. Her var ingen kloakering,
vandforsyning eller renoveringsvæsen. De sanitære forhold var usle og gaderne manglede
belægning. Disse uhumske og uhygiejniske forhold – på og udenfor arbejdspladsen – gav sig udslag
i, at byerne ofte ramtes af kolera- og tyfusepidemier, på grund af forurenet drikkevand, som
mundede ud i en højere dødelighed i byerne end på landet12
. Som sagt, havde arbejderne ofte svært
ved at holde sig over sultegrænsen alene på mandens indkomst, og kvinden – og til tider også
børnene – måtte hjælpe til ved at træde til på arbejdsmarkedet. Ansættelsen af kvinder og børn var
dog en af måderne hvorpå fabriksherrerne kunne holde lønudgiften nede, fordi kvinder og børn ikke
skulle have lige så meget i løn som mændene. Det stred imidlertid imod normerne for familielivet
og moderskabet, at kvinden skulle være på arbejdsmarkedet, for når både mor og far tilbragte 12-13
timer på arbejde udenfor hjemmet, hvad skulle børnene så gøre? Dette spørgsmål førte i 1802 til
vedtagelsen af en arbejderbeskyttelseslovgivning for kvinder og børn. Følgerne blev noget
tvetydige, for selvom kvinder og børns arbejdsdage blev kortere, og børnene kunne komme i skole,
så påvirkede det også holdningen til kvinder og arbejde således, at modstanden blev skærpet.
Ydermere bidrog det til polariseringen mellem kønnene, at kvinderne behøvede beskyttelse fra
mændene. En konsekvens blev da at der opstod et krav om, at mændene skulle have en løn så de
kunne forsørge en familie13. Status for arbejdsmarkedet og arbejderklassens kvinder dengang var
således, at det ikke var unormalt, at de arbejdede indtil de blev gift – muligvis også et stykke tid
efter ægteskabets indgåelse – hvorefter de trak sig tilbage til hjemmet for at stå for huslige pligter.
Modstanden til deres ansættelse i industrien betød, at kun et mindretal af kvinder – og mest af alt
unge og ugifte – var at finde på fabrikkerne, mens flertallet af kvinder i arbejde havde jobs som
tjenestepiger, sypiger eller vaskekoner for den øvre del af middelklassen og overklassen14. Endnu et
mindretal blev prostituerede.

11 Blom, Ida (1992): s. 596-598, 600 og Ditlevsen, Peter (1980): s. 133.
12 Ditlevsen, Peter (1980): s. 135 og Syskind, Casper (1988): s. 15
13 Blom, Ida (1992): s. 604.
14 Blom, Ida (1992): s. 602, 609
“Pride and Prejudice” Jane Austen, hendes samtid og samtidens kvinder
Side 5 af 21
Overklassens – og til dels også middelklassens – situation så noget anderledes ud15
. Mændenes
arbejde var ikke nær så fysisk opslidende, men de havde dog stadig opgaven som forsørger. Dertil
kom ansvaret for økonomien og investeringer, kontrollen med de ledende tjenestefolk, håndteringen
af forbedringer – huslige såvel som udendørs – og hjælpen med uddannelsen af sønnerne.
Kvindernes pligter bestod i at administrere hjemmet. Her skulle de holde styr på de resterende
tjenestefolk, sørge for alt der angik mad og boligindretning, tage sig af børnene og en del af
dannelsen af dem, samt pleje de lokale sociale relationer ved at tage på regelmæssige besøg.
Herudover var selskabslivet også et vigtigt element i overklassens liv, og de bestod af baller med
dans og middage. En ung kvinde blev som regel en del af selskabslivet i en alder af 17 år, hvor hun
også vurderedes gifteklar16
. Hvorvidt en familie tilhørte over- eller middelklassen, og hvor højt i
hierarkiet en familie rangerede afhang af ejendommen, indkomsten og arven, samt antal tjenestefolk
og deres køn og graden af politisk indflydelse17
.
Uddannelse var på denne tid, ligesom arbejdet, delt ud på kønnene. Der var ikke noget centralstyret
skolesystem som i dag. I stedet var skolerne lokale og som regel styret af kirken. Børn fra
overklassen fulgte dog ikke undervisningen her, men blev i stedet undervist hjemme af deres
forældre, en guvernante, en tutor eller lærere udefra. Det skete også ,at de blev sendt på kostskole
eller gik på en af de få “grammar” skoler. Hovedsageligt var det drengene som uddannede sig, for
pigerne skulle jo ikke, som drengene, ud på arbejdsmarkedet når de blev ældre. Til gengæld skulle
de gerne tilegne sig praktiske og kunstneriske evner, såsom at kunne sy, spille musik, tegne, male
og danse18. Generelt var formålet med kvindens uddannelse at “tiltrække en mand” og øge hendes
ægteskabskyndighed, så hun blev et godt parti – eller i det mindste fremstod sådan. Om en kvinde
var et godt parti afhang dels af hendes ophav og medgiften, dels af hendes velopdragenhed19
.
I og med at kvinderne stod mere eller mindre uden for arbejdsmarkedet, havde de kun mulighed for
at stå sikkert økonomisk gennem ægteskab. Alternativet til ægteskabet var nemlig at arve eller at
leve med familien resten af livet. Desværre var arven som regel tilskrevet den ældste søn eller
nærmeste mandlige slægtning, og kvinderne havde i realiteten kun ægteskabet som mulighed. Som
ugifte havde de rettighederne over deres ejendele og arvemateriale, men idet de blev gift ville
ejerskabet eller råderetten blive overdraget til manden20. Det betød også, at hvis ægteskabet ikke

15 Overklassen bestod af herremænd, godsejere, baroner/baronetter, etc. Middelklassen var en blandet skare af alt fra
præster, advokater og handelsmænd til lærere og mindre forretningsejere.
16 Marks, Tracy (2007)
17 Marks, Tracy (2007)
18 Faye, le Dierdre (2002): s. 87-88
19 Marks, Tracy (2007)
20 Nielsen, Jonna Wennerstrøm (2001): s. 16-17
“Pride and Prejudice” Jane Austen, hendes samtid og samtidens kvinder
Side 6 af 21
holdt, ville kvinden være efterladt uden nogen ejendele. Undtagelsen var, at hvis manden døde, ville
kvinden have loven på sin side, og hun ville kunne gøre krav på det hun bidrog med ved indgåelsen
af ægteskabet. Grundlaget for denne tankegang hang sammen med tanken om, at hvis mand og kone
er én for Gud, så er de det også i loven, og denne ene blev repræsenteret gennem manden. Men
konsekvenserne af lovgivningen var ikke blot en ulighed mellem kønnene inden for ægteskabet,
men også overfor retsvæsenet. Det vil sige, at hun ikke kunne indgå i en retssag eller en anden sag
hvor loven havde noget at skulle sige uden mandens tilstedeværelse og deltagelse. I de tilfælde hvor
der blev lavet en aftale i ægtepagten om, at kvinden skulle have lommepenge, ville hun have
råderetten over det beløb og kunne bruge dem, som hun ønskede21
.
I forbindelse med kvindernes vilkår, rettigheder og livsform, bør kvindesagsforkæmperen Mary
Wollstonecraft nævnes. Hendes begivenhedsrige liv, med to børn udenfor ægteskab med to
forskellige mænd, et selvmordsforsøg og udgivelsen af “A Vindication of the Rights of Women”,
satte hun fokus på kvinderne og skabte hun debat både i og udenfor England22
.
Vi befinder os altså i en tid med overskud mht. to væsentlige aspekter: økonomi og arbejdskraft.
Samtidig sker der en udvikling i retningen af nytænkning og effektivisering på landet såvel som i
byerne, og frem vokser industrien. Indenfor handlen får man kendskab til nye varer, og der opstår
nye livsformer. Men gennem alle forandringerne sidder kvinderne mere eller mindre på sidelinjen.
De tjente ikke penge, for det var ikke velanset for kvinder at arbejde. Det betød, at deres
fremtidsudsigter var meget begrænsede, og for flertallet var den eneste mulighed ægteskabet. Et
ægteskab dengang var således mere praktisk end følelsesmæssigt, og det ikke just til kvindens
fordel.

x

Hi!
I'm Johnny!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out